Trin 1 - Tag styringen i dit liv

Vi kan hjælpe og styrke dig til, at du i større grad får det liv, du ønsker.

 

Hos Q10-Solution er vi overbeviste om, at for at kunne tage den bedste beslutning om, hvilken retning man skal gå i, så skal man vide, "hvem man er".

Du vil opleve på vores forløb, at det største stykke arbejde netop ligger i afdækningen af, "hvem jeg er" i relation til, "hvad skal jeg".

- Og derfra finder vi vejen til resten.

 

Vores kursusforløb består af tre trin:

 

  • På Trin 1 kigger du indad og bliver helt skarp på, hvem du er, og hvordan du kommer til at stå stærkt i dig selv.

 

  • Trin 2 hjælper dig til at få konkretiseret, hvad du gerne vil, og hvordan du når dit mål. Du får også de nødvendige værktøjer i forhold til cv, ansøgning og samtaletræning.

 

  • På Trin 3 sætter du din plan i værk for at nå dine mål. Du tager selv de nødvendige skridt – men får samtidig den vejledning og hjælp, du har behov for.

 

Målet er, at du efter endt forløb ved Q10-Solution har udviklet dig til at blive et glad og selvforsørgende menneske, der er tilfreds med eget liv - og fortsat holder udvikling på det - også ved modstand.

 

Trin 1 og 2 foregår i grupper, da der er en stor effekt af gruppedynamikken og alle de erfaringer, som de øvrige kursister medbringer.

På Trin 3 får du personlig sparring og vejledning samt telefonisk kontakt til vejleder under hele forløbet.

 

 

Trin 1 – Tag styringen i dit liv

Målet med trin 1 er, at du kommer til at stå stærkere i forhold til de udfordringer, der er i dit liv.

Da vi altid tager afsæt i de enkelte kursisters behov, vil kurserne aldrig være fuldstændig ens. Men du vil typisk arbejde med følgende emner:

 

  • personlig udvikling, tage ansvar, beslutningsprocesser
  • personlig fremtræden i den sociale ramme, forståelse af kulturen
  • selvværd, angst, barrierer
  • kommunikation, holdninger
  • at kunne se muligheder og at turde flytte grænser
  • at kunne forholde sig til det ukendte og frygten herfor
  • drømme, ulykker mm.

 

Kurset varer 4 uger og udføres som en kombination af samtaler i gruppen og praktiske øvelser i forskelligt miljø, i forhold til de emner, der kommer op i gruppen.

 

Vores kursusforløb består af tre sammenhængende trin.

(læs om øvrige trin i menuen)

Har du spørgsmål til vores kursusforløb, er du altid velkommen til at kontakte os.

Q10-Solution

Hovedkontor

Lerholmvej 19A

2750 Ballerup